Om flyt­ning uden samtyk­ke ef­ter ser­vi­ce­loven

Nogle personer kan på grund af deres helbred ikke tage vare på deres egen omsorg eller tilværelse. I sådanne tilfælde har myndighederne en pligt til at undgå omsorgssvigt. I nogle situationer kan omsorgen og hjælpen ikke længere gives i nødvendigt omfang i den pågældende borgers hidtidige bolig. Kommunen skal så overveje, om det er nødvendigt, at borgeren optages i et særligt botilbud. Der gælder særlige regler, hvis borgeren ikke er i stand til selv at samtykke til en flytning, eller hvis borgeren protesterer mod flytningen.

Flytning uden samtykke

I særlige tilfælde vil en borger, der ikke selv ønsker det, eller som ikke selv kan give et informeret samtykke, kunne optages i et særligt botilbud. Det betyder normalt, at den pågældende skal flytte fra sin hidtidige bolig.

Baggrunden for, at det kan ske, er, at man ønsker at sikre, at man som borger får den nødvendige hjælp og omsorg i dagligdagen. Det gælder også i de situationer, hvor man på grund af en nedsat psykisk funktionsevne ikke selv er i stand til at efterspørge eller acceptere hjælpen.

Der gælder nogle strenge betingelser, der skal være opfyldt, inden en sådan flytning kan ske. Desuden kan kommunen ikke selv træffe  afgørelsen.

Afgørelsen om flytning uden samtykke træffes af Familieretshuset på baggrund af en indstilling fra kommunen.

Der er en undtagelse til dette. Hvis den nedsatte psykiske funktionsevne er en konsekvens af en i voksenalderen erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende. Det kan f.eks. være en demenslidelse. I den situation kan kommunen med samtykke fra en værge eller fremtidsfuldmægtig træffe afgørelse om optagelse i et særligt botilbud.

Hvem kan søge

Alle der har kendskab til, at en person ikke kan tage vare på sig selv i egen bolig, har mulighed for at kontakte kommunen om det.

Kommunen skal på baggrund af henvendelsen undersøge sagen nærmere.

Hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at flytte en person uden dennes samtykke, skal kommunen sende en indstilling til Familieretshuset. Familieretshuset træffer så afgørelse om, hvorvidt indstillingen kan godkendes. Familieretshuset kan kun træffe afgørelse om flytning, hvis der er en indstilling fra kommunen.

Hvis kommunen ikke vil indstille til flytning af en borger, kan borgerens ægtefælle eller en anden nærtstående, der deler bolig med vedkommende, klage over afgørelsen til Familieretshuset. Efter praksis kan borgeren også selv klage, ligesom en personlige værge kan klage.

Hvem er omfattet af reglerne

Omfattet af reglerne om flytning uden samtykke er:

  • personer med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der gør dem ude af stand til at handle fornuftsmæssigt eller overskue konsekvenserne af deres handlinger
  • som modtager hjælp fra kommunen i form af personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand, behandling eller aktiverende tilbud og
  • som ikke kan eller vil samtykke til den flytning, der ønskes iværksat.

En flytning efter lovens § 129a forudsætter desuden, at den nedsatte psykiske funktionsevne er en følge af en sindslidelse.

Hvis den pågældende borger samtykker til optagelse i det særlige botilbud, er det en betingelse, at den pågældende faktisk er i stand til at give et informeret samtykke. Er borgeren ikke det, kan optagelse kun ske, hvis betingelserne for flytning uden samtykke er opfyldt.

Informeret samtykke

Et informeret samtykke gives på baggrund af en grundig forklaring af, hvad samtykket indebærer. Det er en forudsætning, at personen er i stand til at forstå konsekvenserne af samtykket.

Samtykket kan gives udtrykkeligt eller stiltiende. Ved et stiltiende samtykke tolkes en persons signaler og opførsel. Det forudsættes, at man har et godt og indgående kendskab til personen for at være i stand til at fastslå, at personen har den fornødne forståelse.

Samtykke kan ikke gives ved passivitet. Der er ikke tale om et gyldigt samtykke, hvis personen forholder sig passivt. Det gælder også, selvom det må antages, at personen ville have samtykket, hvis det havde været muligt. Det er en forudsætning, at personen selv er i stand til at give udtryk for sine ønsker, selvom personen ikke modsætter sig.

Muligheder for flytning uden samtykke

Der er fire forskellige muligheder for at flytte en person uden samtykke. Mulighederne kan i meget grove træk beskrives sådan:

  1. Hvis en borger ved at blive boende i sin hidtidige bolig udsætter sig selv for væsentlig personskade, og det ikke er muligt at afhjælpe problemerne med en anden eller yderligere hjælp i boligen (§ 129, stk. 1)
  2. Hvis en borger med en fremadskridende mental svækkelse (eks. demens) ikke modsætter sig flytningen, og hans/hendes værge eller fremtidsfuldmægtig tiltræder kommunens indstilling. (§ 136f, stk. 1)
  3. Hvis en borger allerede er optaget i et egnet botilbud, vil den pågældende kunne flyttes til et lignende botilbud. Det kan ske, hvis det skønnes at være i den pågældendes egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende. (§ 129, stk. 2)
  4. Hvis en borger allerede er optaget i et botilbud, vil man kunne flytte den pågældende, når den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale. (§ 129 a).

Generelle krav til kommunens indstilling

Familieretshuset skal træffe afgørelse senest to uger efter modtagelse af kommunens indstilling. Kommunens indstilling skal derfor have vedlagt alt relevant materiale, så sagen er fuldt belyst. Familieretshuset har på grund af tidsfristen normalt ikke mulighed for at indhente supplerende oplysninger.

I forhold til det konkrete valg af botilbud bemærker vi, at dette skal være endeligt afklaret, også i forhold til reglerne om frit valg.

Opfylder kommunens indstilling ikke kravene i loven, vil Familieretshuset afslå at godkende indstillingen. Kommunen skal så indsende en ny indstilling.

Kommunen kan dog altid undervejs i sagsbehandlingen kontakte Familieretshuset, hvis kommunen har spørgsmål til indstillingens indhold eller lignende.

Klage

Familieretshusets afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen inden 4 uger fra tidspunktet for meddelelse af afgørelsen.

Det er den person, afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Kommunen kan også klage. Hvis den pågældende ikke selv er i stand til at klage, kan en ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant klage på den pågældendes vegne.

Klagen sendes til Familieretshuset. Vi sender så klagen videre til Ankestyrelsen sammen med sagens akter. Du kan også sende klagen direkte til Ankestyrelsen.

Opsættende virkning

Hvis Familieretshuset har truffet afgørelse om, at en borger skal flyttes, betyder det ikke, at pågældende skal flyttes straks. Det skyldes, at en klage over afgørelsen udsætter flytningen, indtil Ankestyrelsen har behandlet sagen. Pågældende borger kan således blive boende i egen bolig, mens Ankestyrelsen behandler sagen, medmindre der er særlige forhold, der gør det påkrævet at iværksætte flytningen straks. Efter anmodning kan flytningen også ske straks, hvis hensynet til den pågældende taler for det, og alle klageberettigede er enige i kommunalbestyrelsens indstilling.

Kommunen kan i sin redegørelse anmode om straksflytning. Familieretshuset vil så tage stilling til det i forbindelse med sagens behandling.

Hvis du vil vide mere

Reglerne om flytning uden samtykke finder du i servicelovens kapitel 24, bekendtgørelsen om magtanvendelse m.v. og vejledningen om magtanvendelse.

Du kan læse reglerne på Retsinformation.dk