Kom­mu­nens indstil­ling til flyt­ning uden samtyk­ke

Enhver, der har kendskab til, at en person ikke kan tage vare på sig selv i egen bolig, har mulighed for at kontakte kommunen med besked herom.

Kommunen skal på baggrund af henvendelsen undersøge sagen nærmere.

Hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at flytte en person uden dennes samtykke, skal kommunen sende en indstilling herom til Familieretshuset. Familieretshuset træffer herefter afgørelse om, hvorvidt indstillingen kan godkendes. Familieretshuset kan kun træffe afgørelse om flytning, hvis der foreligger en indstilling fra kommunen.

Hvis kommunen ikke vil indstille til flytning, kan pågældendes ægtefælle eller en anden nærtstående, der deler bolig med vedkommende, klage over afgørelsen til Familieretshuet.

Familieretshuset skal træffe afgørelse senest to uger efter modtagelse af kommunens indstilling. Kommunens indstilling skal derfor være vedlagt alt relevant materiale, så sagen er fuldt belyst. Familieretshuset har på grund af tidsfristen normalt ikke mulighed for at indhente supplerende oplysninger.

I forhold til det konkrete valg af botilbud bemærker vi, at dette skal være endeligt afklaret, herunder også i forhold til reglerne om frit valg.

Opfylder kommunens indstilling ikke kravene i loven (se nedenfor), vil Familieretshuset afvise sagen. Kommunen skal så indsende en ny indstilling.

Kommunen kan dog altid undervejs i sagsbehandlingen kontakte Familieretshuset, hvis kommunen har spørgsmål til indstillingens indhold eller lignende.

Et informeret samtykke gives på baggrund af en grundig forklaring af, hvad samtykket indebærer, og det forudsættes, at personen er i stand til at forstå konsekvenserne af samtykket.

Samtykket kan gives udtrykkeligt eller stiltiende. Ved et stiltiende samtykke tolkes en persons signaler og opførsel. Det forudsættes, at man har et godt og indgående kendskab til personen for at være i stand til at fastslå, at personen har den fornødne forståelse.

Samtykke kan ikke foreligge ved passivitet. Der er ikke tale om et gyldigt samtykke, hvis personen forholder sig passivt, uanset det må antages, at personen ville have samtykket, hvis det havde været muligt. Det er en forudsætning, at personen selv er i stand til at give udtryk for sine ønsker, selvom personen ikke modsætter sig.

Reglerne om flytning uden samtykke efter § 129, stk. 1 og 2 omfatter:

• personer med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der gør dem ude af stand til at handle fornuftsmæssigt eller overskue konsekvenserne af deres handlinger
• som modtager hjælp fra kommunen i form af personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand, behandling eller aktiverende tilbud og
• som ikke samtykker i den foranstaltning, der ønskes iværksat.

Vedrørende karakteren af samtykket – se afsnit om informeret samtykke.

Betingelserne for, at Familieretshuset på baggrund af kommunens indstilling kan beslutte, at en person skal flyttes mod sin vilje, er strenge, og flytning kan kun finde sted, når:

1. det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2. hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig, og
3. den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, og
4. den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og
5. det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Kommunen skal normalt ikke lave en indstilling til Familieretshuset efter lovens § 136f, stk. 1.

Bestemmelsen giver i særlige tilfælde kommunen mulighed for at træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud med samtykke fra en værge eller en fremtidsfuldmægtig.

Det er en betingelse, at der er tale om en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke modsætter sig flytning. Pågældende skal mangle evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og den psykiske funktionsnedsættelse skal være en konsekvens af en i voksenalderen erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende.

Det er desuden en betingelse, at ophold i botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og at det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Kommunen kan i ganske særlige tilfælde indstille til Familieretshuset, at der træffes afgørelse om, at en person, der allerede er optaget i et botilbud, som nævnt i § 129, stk. 1, kan flyttes til en anden tilsvarende bolig.

Det er en betingelse, at pågældende mangler evnen til at give informeret samtykke.

Kommunen kan indstille, selvom betingelserne i § 129, stk. 1, nr. 1-5 ikke er opfyldt, hvis det skønnes at flytningen er i den pågældendes egen interesse. Et væsentligt hensyn kan være, at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende.

Der skal, jf. bestemmelsens ordlyd, dog være tale om et ”ganske særligt tilfælde” for at flytte en person efter § 129, stk. 2.

Betingelserne for at flytte en person uden samtykke efter disse regler er meget strenge.

Kommunen kan indstille til Familieretshuset at træffe afgørelse efter disse regler, hvis der er tale om en person med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse. Personen skal modsætte sig flytning eller mangle evnen til at give informeret samtykke hertil.

Det er desuden en betingelse, at

• den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale
• det er uforsvarligt over for øvrige beboere eller personalets sikkerhed ikke at sørge for flytning
• forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet og
• det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til at imødekomme den pågældendes støttebehov.

Endelig fremgår det, at der efter disse regler alene kan ske optagelse i et bestemt botilbud efter servicelovens § 108.