Hvad er Næv­nets op­gave?

Der er tale om:

• magtanvendelse af situationsbestemt kamerakig, jf. § 128 b, stk. 1,
• låsning og sikring af skabe og skuffer m.v., jf. § 128 g, stk. 1 og
• adgang til en beboers bolig i et botilbud, jf. § 128 h, stk. 1.

Nævnet træffer afgørelse efter indstilling fra kommunen. Kommunen skal derfor have Nævnets tilladelse, inden de gør brug af magtanvendelsen.

Nævnet skal derudover afgive og offentliggøre principielle udtalelser om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Nævnets sammensætning

Nævnet består af en formand (dommer) og to andre medlemmer, henholdsvis en repræsentant for Danske Handicaporganisationer (DH) og Kommunernes Landsforening (KL). Familieretshuset er sekretariat for Nævnet og forbereder sagerne for Nævnet.

Hvem kan magtanvendelsen bruges over for?

Magtanvendelserne (kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til bolig) kan iværksættes over for voksne borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får hjælp eller bistand efter en række bestemmelser i serviceloven.

Der er tale om voksne borgere, der får:

• personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand efter §§ 83-87,
• behandling efter §§ 101 og 102 eller
• aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104,

og som ikke samtykker til den magtanvendelse, som kommunen ønsker at anvende.

En borger kan have en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvis vedkommende er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt eller overskue konsekvenserne af sine handlinger. Det kan for eksempel være som konsekvens af en hjerneskade eller som følge af en medfødt lidelse som udviklingshandicap.

For at Nævnet kan tillade magtanvendelsen, skal det dokumenteres, at borgeren har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Hvem kan søge?

Det er kun kommunen, der kan indstille til, at Nævnet skal træffe afgørelse om anvendelse af kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i botilbud.

Hvis man som pårørende mener, at det er nødvendigt at iværksætte disse tiltag, skal man derfor kontakte kommunen.

Hvad er et botilbud?

Nævnet kan kun træffe afgørelse om låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en bolig over for beboere, der bor i et botilbud.

Et botilbud kan være:

• midlertidige boformer efter servicelovens § 107
• længerevarende boformer efter servicelovens § 108
• almen plejebolig efter almenboliglovens § 5, stk. 2
• plejehjem efter servicelovens § 192
• botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om socialtilsyn
• anden tilsvarende boform, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og med fastknyttet personale

Et botilbud er derimod ikke et dagtilbud eller et aflastningstilbud. Det er uden betydning, om det pågældende botilbud drives af kommunen, regionen eller af en privat eller selvejende leverandør.

Hvordan søger man?

Der er udarbejdet et skema, som kommunerne kan anvende, når de ønsker at søge om tilladelse hos Nævnet. Skemaet sikrer, at Nævnet får de nødvendige oplysninger til at kunne træffe afgørelse.

Kommunens adgang til at udfylde indstillingsskemaet kræver, at den pågældende medarbejder i kommunen har både en kommunal e-mailadresse og en mobiltelefon/et telefonnummer, som kan modtage en sms med kode, idet log-in til indstillingsskemaet sker med to-faktorgodkendelse. Når der er indtastet en kommunal e-mailadresse og et telefonnummer, vil der blive sendt en sms med en kode, som ligeledes skal indtastes. Herefter vil medarbejderen få adgang til at udfylde indstillingsskemaet.