De tre typer magtanvendelse
Nævnet kan træffe afgørelser vedrørende magtanvendelse i form af situationsbestemt kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i et botilbud.
Der er i servicelovens § 124 en række grundlæggende betingelser for magtanvendelse, som skal følges:
- Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige, og indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
- Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.
- Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
- Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Indgrebet skal også tidsmæssigt begrænses mest muligt.
Kamerakig – servicelovens § 128 b, stk. 1
Nævnet kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af situationsbestemt kamerakig over for en borger, når der er risiko for personskade. Dette gælder også i borgerens private bolig, hvis vedkommende modtager hjælp og støtte i eget hjem. Kamerakig kan for eksempel være aktuelt at bruge over for en borger, som tidligere er faldet, når vedkommende har rejst sig fra sengen om natten. Der vil i sådanne tilfælde kunne gives tilladelse til at filme borgeren, når vedkommende ligger i sin seng.
Kamerakig kan i disse tilfælde være med til, at personalet kan føre tilsyn med borgeren og blive opmærksomme på, om borgeren har brug for hjælp. Personalet kan dermed udøve den nødvendige omsorg uden risiko for, at borgeren bliver vækket om natten ved personalets fysiske tilstedeværelse.
Kamerakig indebærer, at billederne af borgeren vises i direkte tid, hvor optagelserne ikke gemmes. Der skal være en tydelig indikator for, hvornår kameraet er tændt - for eksempel ved brug af lys eller lyd. Som udgangspunkt må kamerakig kun bruges i kortere tidsrum og ikke som kontinuerlig overvågning. Det skal også registreres, hvem der logger ind og fører tilsyn med borgeren.
Kamerakig skal være påkrævet for at afværge risikoen for personskade. Det er derfor et krav, at risikoen for personskade ikke kan undgås med andre mindre indgribende metoder. Hvis der gives en tilladelse, skal personalet derfor løbende vurdere, om betingelserne for tilladelsen er opfyldt.
Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. – servicelovens § 128 g
Nævnet kan træffe afgørelse om for en begrænset periode at tillade at låse eller på anden måde sikre et eller flere skabe, skuffer m.v. i en beboers bolig i et botilbud.
En tilladelse til låsning og sikring kan gives, hvis beboeren gentagne gange har anvendt genstandene i skabene eller skufferne m.v. til at påføre sig selv eller andre væsentlig personskade eller til at forårsage væsentlig tingsskade.
Låsning og sikring af skabe og skuffer kan for eksempel være relevant, hvis en beboer gentagne gange har ydet personskade mod sig selv eller andre med skarpe genstande, overspist, indtaget rengøringsmidler eller forårsaget væsentlig tingsskade. Tilladelsen kan kun gives, hvis der ikke er andre og mindre indgribende foranstaltninger, der kan anvendes. Der må kun ske låsning og sikring, hvis personalet i den konkrete situation vurderer, at det er nødvendigt for at afværge en risiko for væsentlig person- eller tingsskade.
Afgørelserne kan afgrænses til kun at gælde for et nærmere bestemt tidspunkt af døgnet, hvis risikoen kun er til stede i et begrænset tidsrum, for eksempel fordi beboeren kun overspiser om natten. Hvis kommunen får tilladelse til at låse og sikre skabe eller skuffer, er det et krav, at beboeren hurtigt kan få adgang til skabene eller skufferne, når vedkommende beder om det. I disse tilfælde skal personalet samtidig sikre sig, at beboeren heller ikke i disse tilfælde forårsager væsentlig person- eller tingsskade.
Adgang til beboerens bolig – servicelovens § 128 h
Nævnet kan træffe afgørelse om, at kommunen for en periode på maksimalt 12 måneder kan få adgang til en beboers bolig i et botilbud. Kommunen kan få tilladelse til at åbne en beboers aflåste yderdør, når det er er absolut nødvendigt for at undgå en væsentlig og nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade på sig selv eller andre, eller at beboeren udsætter sig selv eller andre for en væsentlig sundhedsmæssig risiko.
Ved vurderingen af om der er risiko for væsentlig og alvorlig personskade, kan der lægges vægt på, om beboeren tidligere har været selvskadende eller forsøgt at begå selvmord eller andre lignende handlinger, som bringer beboeren i alvorlig fare. Der kan også være tale om, at beboeren tidligere har udsat andre for vold eller overgreb. Der kan være tale om en væsentlig sundhedsmæssig risiko, hvis beboeren lever under stærkt uhygiejniske og sundhedsskadelige forhold på grund af affald eller skadedyr, og beboeren på grund af sin betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne ikke ønsker hjælp til oprydning og rengøring.
Tilladelsen kan kun gives, hvis der ikke er andre og mindre indgribende foranstaltninger, der kan anvendes. Det er også et krav, at personalet har forsøgt at afværge risikoen på anden vis. Inden personalet i den konkrete situation åbner døren, skal de først forsøge med socialpædagogiske indsatser. Hvis det bliver nødvendigt at åbne yderdøren, skal personalet sikre sig, at det sker så skånsomt som muligt. Det vil sige, at man i størst muligt omfang skal tage hensyn til beboeren og andre personer i boligen, og at åbningen sker uden væsentlig tingskade.
Hvis der i løbet af den periode, hvor en tilladelse gælder, sker ændringer i beboerens situation, som betyder, at betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt, skal personalet stoppe med at bruge den.