MitID og hjælp til pårørende
Har du brug for at hjælpe en pårørende med at oprette et MitID eller hjælpe dem med for eksempel netbank og digital post?
Overgangen til MitID betyder, at der er nye situationer, du skal forholde dig til, hvis du har brug for at hjælpe en pårørende med digital post og andre digitale løsninger.
Det er nødvendigt at have et MitID for at få adgang til en lang række offentlige myndigheders selvbetjeningsløsninger, så du kan tilgå netbank og meget andet.
Hvis din pårørende har brug for hjælp til at oprette MitID
Skal du hjælpe en pårørende med at oprette MitID, kan du på MitID's hjemmeside side finde hjælp til, hvordan du kan gøre.
Hvornår er det relevant med et værgemål?
Hvis din pårørende er fritaget for digital post og for eksempel ikke selv er i stand til at tage vare på egen økonomi, så kan det være, at du skal søge om at få etableret et værgemål, der omfatter din pårørendes økonomiske forhold.
Du kan ikke få etableret et værgemål med henblik på at oprette MitID, eller få adgang til din pårørendes digitale post.