Vold i familien påvirker børn - også når volden ikke er direkte rettet mod barnet. Når et barn afviser en forælder, kan det være udtryk for, at voldepisoder eller voldsdynamikker i familien påvirker barnets mulighed for at opleve tryghed.
Når et barn afviser en forælder, kan det været relateret til vold i familien. Vold mellem forældre kan være lige så skadeligt for børn som vold mod barnet selv. Det kan dreje sig om enkeltståede voldsepisoder og om mere gennemgående voldsdynamikker. Barnet kan have oplevelser, der har skræmt barnet, og barnet kan opleve utryghed og manglende tillid til, at barnets nærmeste omsorgspersoner - en eller begge forældre - kan og vil passe på og beskytte barnet.
Når et barn afviser en forælder, og der er viden eller mistanke om, at der har været voldsepisoder eller voldsdynamikker i familien, er der en række vigtige opmærksomheder.
Når der har været partnervold, er der øget risiko for, at barnet også selv er udsat for vold eller anden omsorgssvigt fra forælderen, der har udøvet partnervold (Jaffe, Crooks & Bala, 2009; Meier, 2010)
Partnervold kan også påvirke den omsorg, barnet modtager fra den voldsudsatte forælder (Jaffe, Crooks & Bala, 2009). Nogle børn vælger den voldsramte forælder fra og den voldsudøvende forælder til, fordi barnet oplever den voldsudøvende forælder som den stærkeste og dermed som den forælder, der bedst kan beskytte eller tage sig af barnet (Jaffe, Crooks & Bala, 2009; Fidler & Bala, 2010)
En forælder, der udøver partnervold, er mere tilbøjelig til at udøve devaluerende adfærd fx ved at fortælle barnet, at den anden forælder er skyld i bruddet eller ved at instruere barnet i ikke at lytte til den anden forælder.
Den voldsudøvende forælder kan via denne adfærd fortsætte sin aggression mod den voldsramte forælder ved at forsøge at stå i vejen for forælderens muligheder for at udøve sin forældrerolle (Johnston, Walters & Olesen, 2005; Jaffe, Crooks & Bala, 2009).
Voldsdynamikker kan fortsætte og eskalere efter samlivsbrud. Samvær, der betyder fortsat kontakt mellem forældre, kan i sådanne tilfælde udsætte den voldsudsatte forælder, og dermed barnet, for fare (Jaffe, Crooks & Bala, 2009)
Både barnet og den voldsramte forælder kan være stærkt præget af volden og utryg i relation til den voldsudøvende forælder. Når den voldsudøvende forælder har været i stand til at ændre sin adfærd, er det ofte ikke tilstrækkeligt til at skabe tryghed for barnet eller nok tryghed hos den voldsramte forælder til at kunne betrygge barnet.
Der kan være brug for både tid og en proces, der giver mulighed for at barn og den voldsudsatte forælder får mulighed for at få tiltro til, at forandringer er reelle og varige, og at barnet kan være tryg i samvær med forælderen (Frafjord et al., 2020)