Det kan have negative konsekvenser for børn, når forældre er i konflikt. Når forældre er i konflikt, kan det fx betyde, at barnet oplever ikke at kunne elske den ene forælder uden at svigte den anden forælder. Det kan blive en ubærlig situation. Nogle børn rykker tæt på den ene forælder og undgår den anden forælder som en strategi til at trække sig ud af forældrenes konflikt.
Børn kan ende i en ubærlig situation, når forældre er i konflikt. Konflikt mellem forældre betyder, at børn skal forholde sig til, og navigere i to forskellige og ofte uforenelige virkeligheder. Der kan opstå en loyalitetskonflikt, hvor barnet vil opleve ikke kunne elske den ene forælder uden samtidig at svigte den anden forælder. Når børn oplever loyalitetskonflikt, kan der opstå en frygt for, at ingen af forældrene vil elske og tage sig af barnet, hvis barnet bliver stående i midten af forældrenes konflikt.
Nogle børn vil forsøge at håndtere den klemme, de står i, ved at udtrykke forskellige meninger, afhængigt af hvem de er sammen med (Frafjord et al., 2020, Garber, 2020; Garber et al., 2022).Og nogle børn kan forsøge at trække sig ud af forælderens konfliktfelt ved at alliere sig med den ene forælder og undgå den anden forælder (Frafjord et al., 2020; Asen & Morris, 2020). Barnets modstand på samvær vil i nogle tilfælde være udtryk for, at barnet forsøger beskytte sig selv fra det ubehag, der er forbundet med at stå i midten af forældrenes konflikt.
Når et barn afviser den ene forælder for at beskytte sig fra forældrenes konflikt, kan det udvikle sig til en fobi-lignende tilstand, hvor barnet afviser alt, der har med forælderen at gøre, fx billeder af forælderen eller modtagelse af gaver fra forælderen (Fidler & Bala, 2010; Frafjord et al., 2020). Der opstår en splitting i barnets forståelse af verden og af forældrene. Det kan komme til udtryk ved, at barnet idylliserer den ene forælder og forstår denne som udelukkende god og ved at barnet dæmoniserer den anden forælder og forstår denne som udelukkende dårlig (Fidler & Bala, 2010).
Denne splitting og ensidige opdeling i god/dårlig kan fungere som et forsvar for barnet mod de følelser af skam og skyld, der kan være forbundet med at vælge en forælder fra (Dejong & Davies, 2012). Det er en mestringsstrategi, der kan fungere for barnet nu-og-her, men som på sigt kan føre til relationelle udfordringer for barnet, hvis ikke barnet støttes i at kunne integrere både positive og negative informationer om vigtige personer i sit liv, og hvis barnet ikke får erfaringer med at løse konflikter (Frafjord et al., 2020; Dejong & Davies, 2012; Baker & Ben-Ami, 2011).
Det er hårdt og følelsesmæssigt krævende at være i høj og længerevarende konflikt. Når forældre er i længerevarende konflikt med hinanden, udgør det ikke kun en belastning for barnet, men også for forældrene selv. Når forældre er i høj og længerevarende konflikt, kan det have negativ påvirkning på den omsorg, de hver især møder barnet med (Amato, 2020; Pruett et al., 2003; Van Dijk et al., 2020). Der ses det, der i litteraturen kaldes for en spill-over-effekt fra forældrenes konflikt til deres måde at være til stede i relationen med barnet på (Van Dijk et al., 2020).
Undersøgelser viser, at konflikt mellem forældre er forbundet med en risiko for en mere hård og disciplinerende tilgang til barnet samt forbundet med, at der forekommer flere konflikter i forælder-barn relationen (Van Dijk et al., 2020). Konflikt mellem forældre er også forbundet med en risiko for, at barnet modtager mindre støtte og guidning, og at barnet i stedet inddrages i - og gøres ansvarlig for forældrenes følelser (Van Dijk et al., 2020).
Konflikt mellem forældre udgør altså ikke kun en risiko for, at forældre-barn-relationer påvirkes negativt ved, at barnet eksponeres for forældrenes negative syn på hinanden. Konflikt mellem forældre kan også negativt påvirke den måde forældrene selv, og hver især, møder og drager omsorg for barnet på.
Når forældre er i konflikt og mangler tillid til hinanden, er der øget risiko for, at de vil forstå reaktioner hos barnet ud fra deres negative opfattelse af - og forventninger til den anden forælder. Ved konflikt falder evnen til logisk og analytisk tænkning. Der opstår en tendens til at generalisere, overse nuancer, og til at forstå verden ud fra forsimplede kategorier og informationer, der bekræfter i forvejen etablerede antagelser og opfattelser (Garber et al., 2022). Konflikt mellem forældre kan dermed sløre forældrenes blik, for det barnet står i og kan have brug for fra forældrene hver især.
Det kan fx være i tilfælde, hvor det lille barn viser reaktioner i forbindelse med skift mellem de to hjem, eller hvor det ældre barn efter samvær giver udtryk for at være sur på den forælder, barnet har været på samvær hos. Hvis der er konflikt mellem forældre, er der risiko for, at forældrene ikke får forholdt sig nysgerrigt og undersøgende til, hvad barnets reaktioner er udtryk for.
Den ene forælder kan måske tænke, at det handler om, at den anden forælder ikke forstår barnets behov. Og den anden forælder kan måske tænke, at det handler om, at barnet ikke støttes i at komme på samvær. Begge forældre kan have konkrete erfaringer, der rækker bagud i tid, og som giver anledning til disse tolkninger. Men konflikten imellem dem udgør en risiko for, at der vil være nuancer, de overser, og at konkrete, negative erfaringer forstørres og generaliseres. Problemer bliver måske uhensigtsmæssigt forstørret eller måske omvendt bagatelliseret. Det vil i sidste ende betyde en risiko for, at barnet ikke bliver forstået, og ikke får den nødvendige hjælp til at kunne navigere i livet på tværs af to hjem.
Det er almindeligt, at et barn, evt. i perioder, kan have en præference for - og føle større tilhør med den ene forælder. På engelsk beskrives dette i litteraturen via begrebet ”affinity”. Det beskriver den situation, hvor barnet følelsesmæssigt føler sig tættere på den ene forælder pga. fx fælles interesser, personlighed eller erfaringer (Kelly & Johnston, 2001).
Oplevelsen af tæt forbundenhed med en forælder er ikke ensbetydende med, at barnet oplever problemer i relation til den anden forælder og vil i udgangspunktet ikke være noget, der ske på bekostning af barnets relation til den anden forælder (Kelly & Johnston, 2001). Men det kan skabe et pres på barnet, hvis barnets oplevelse af tæt forbundenhed med den ene forælder problematiseres fx af den anden forælder. Eller hvis den forælder, barnet føler sig tæt forbundet med ikke bruger denne position til også at understøtte barnets relation til den anden forælder.
Der kan også være situationer, hvor et barn kun har et lille - eller intet kendskab til den ene forælder, eller hvor den ene forælder ikke tidligere har været lige så involveret i omsorgen for barnet, som den anden forælder. Det kan betyde, at barnet ikke har haft mulighed for at få erfaringer, der giver tryghed og tilhør i relation til forælderen.
Hvis endnu ikke etableret tryghed fejltolkes som et udtryk for, at barnet ikke har godt af samvær, kan det betyde, at barnet fratages muligheden for at få erfaringer, der kan bidrage til på sigt at opbygge tilhør og tryghed i relation til forælderen.
Og omvendt kan det forstærke barnets oplevelse af utryghed i relationen til en forælder, hvis ikke kontakt og samvær med forælderen tilrettelægges med blik for, at etablering af tryghed er en proces, der tager tid, og som opbygges af erfaringer.