Børn kan opleve, at den ene forælder er mere omsorgsfuld og lydhør, imens den anden forælder er mere ramme- og kravsættende. Når forskelle i forældrenes tilgange til barnet bliver store ,og der sker en polarisering af forældrestile, kan det betyde, at barnet ikke får dækket sine behov hos hverken den ene eller anden forælder. Det kan også betyde, at barnet vil foretrække det ene hjem over det andet.
Indenfor psykologien har man været optaget af at undersøge og beskrive, hvad børn har brug for fra deres forældre for at trives og udvikles.
På tværs af studier (Se Dahl & Ottosen, 2018 for review) konkluderes det, at børn, der bliver mødt med en forældrestil, der rummer både lydhørhed over for barnet og guidning af barnet, har bedre trivsel og udvikling på en lang række parametre. Omvendt ses flere negative konsekvenser hos børn, der bliver mødt med en eftergivende forældrestil præget af lydhørhed over for barnet men mangel på krav og guidning. Og særligt ses negative konsekvenser, når børn bliver mødt med en autoritær forældrestil præget af kontrol og regler og en samtidig mangel på varme og lydhørhed over for barnet.
Børn har med andre ord brug for, at en forældre møder dem med varme og lydhørhed, samtidig med at forælderen sætter passende rammer og stiller passende krav, som forælderen støtter og guider barnet ud fra.
Undersøgelser og kliniske erfaringer peger på en sammenhæng mellem forældres måde at møde barnet på og kontaktbrud: Den forælder, barnet har kontakt med, har tendens til at møde barnet med varme og omsorg (Johnston, 2005), men med manglende guidning og regulering (Fidler & bala, 2010; Frafjord, 2024). Den forælder, barnet ikke har kontakt med, har omvendt tendens til en mere rigid og autoritær forældrestil, der mangler varme og sensitivitet over for barnet (Johnston, 2005).
Det er ikke ualmindeligt, at forældre kan have forskellige tilgange til forældreskabet og til deres fælles barn. I mange tilfælde kan disse forskelle sandsynligvis fungere som en styrke, som bidrager til, at barnet bliver mødt i alle sine behov. Men nogle gange kan der være så store forskelle, eller der kan opstå en polarisering af forældrenes tilgange til barnet, som er uhensigtsmæssig for barnet.
Hvis en forælder fx oplever, at den anden forælder er meget hård i sin opdragelse, kan forælderen forsøge at kompensere for dette ved selv at agere endnu mere varmt og eftergivende over for barnet. Den anden forælder kan omvendt opleve, at barnet mangler rammesætning og guidning og blive endnu mere tydelig i at stille krav og forventninger til barnet.
Det kan betyde, at barnet vil opleve at blive mødt meget forskelligt i de to hjem. Det kan børn have forskellige forudsætninger for at håndtere og navigere i. For nogle børn vil det betyde, at de vil foretrække det ene hjem over det andet. I sådanne tilfælde peger erfaringer på, at barnet vil have størst tendens til at trække sig væk fra den mere rigide og autoritære forælder og vil foretrække den forælder, der stiller færrest krav til barnet, og hvor valideringen af barnets følelser er størst (Johnston, 2005; Frafjord, 2024).
En vigtig pointe er, at en polarisering af forældrestile ofte er udtryk for, at barnet ikke får det, som barnet har brug for hos nogle af forældrene. Selvom barnet foretrækker det ene hjem, vil det være udtryk for, at barnet har behov for, at begge forældre foretager justeringer i deres tilgang til barnet.