Signe sørger for, at børn får registreret en far
Børn skal have registreret både en mor og en far. Moren giver sig selv, men faren kan i nogle tilfælde være sværere at finde frem til. Og her kommer Signe ind i billedet. Hun har ansvaret for at oprette faderskabssager i de situationer, hvor der ikke er registreret en far.
Signe Kær Nedergaard Nielsen, kontorfunktionær, Faderskab
Ansat i Familieretshuset siden november 2019.
Signe er uddannet kontorelev i Familieretshuset. Hun har gennem sin uddannelse bevæget sig rundt på fire forskellige områder, men det var Faderskab, der fik den største plads i hende hjerte. Og heldigvis var det muligt for Signe at få fast job i kontoret efter endt uddannelse. Men det lå ikke i kortene, at Signe skulle arbejde på kontor. Faktisk er hun uddannet social- og sundhedshjælper, men det fysisk hårde arbejde fik Signe til at tænke i andre baner.
”Familieretshuset var et rigtig godt sted for mig at få en elevplads. Her kan jeg nemlig også arbejde med mennesker og være tæt på deres historier, og det er noget, jeg rigtig godt kan lide.”
Derfor er faderskab vigtigt
28 dage efter et barn er født, skal der være registreret en far til barnet. Men det er ikke altid det sker, og så lander sagen hos Signe eller én af hendes kolleger. Der er to overordnede grunde til, at der bliver gjort så stort et arbejde på at finde frem til den biologiske far. Det er først og fremmest fordi, barnet har krav på at vide, hvem dets mor og far er. Men det er også af økonomiske grunde. For hvis der ikke er en far til at betale sin del, så er det staten, der står for udbetaling af eventuelt børnebidrag.
”Når vi starter en faderskabssag, kontakter vi først og fremmest moren for at høre hende, hvem der er far til barnet. Hvis moren ikke kan oplyse det, så indkalder vi hende til møde i Familieretshuset. Her er det vores jurister, der afholder mødet, forklarer Signe.
Der kan være flere grunde til, at der ikke er opgivet en far. Måske ved moren ikke, hvem der er far til barnet? Eller måske er der tale om en solomor.
”Hvis der ikke er registreret en far, så kan det skyldes, at det er et donorbarn. Hvis det er tilfældet, så tjekker jeg op på, at behandlingen er foregået i Danmark på en godkendt klinik. Og hvis alt er efter bogen, kan barnet registreres med det, vi kalder en 0-far. Hvis moren tilbageholder oplysninger, så sender vi sagen til retten,” fortæller Signe og fortsætter:
”I nogle sager er faren fra udlandet. Og hvis det er uden for EU, så kan det være vanskeligt at finde frem til ham. Så samarbejder vi med retten og myndighederne fra det pågældende land. Det er spændende sager, men de kan tage lang tid, og ender desværre ikke altid med, at vi finder den biologiske far.”
Lille kontor med plads til alle
Faderskabskontoret er forholdsvis lille. Her sidder seks kontorfunktionærer, én elev og fire jurister, der deles mellem Faderskab og Bidrag. At være et lille team har for Signe nogle klare fordele:
Jeg har altid følt mig som en del af kontoret på lige fod med de andre. Det gøres ikke forskel på, om man er elev, kontorfunktionær, jurist eller leder, og det kan jeg særligt gode lide. Ens mening tæller, uanset hvem man er.
Signe er derfor enormt glad for sine kolleger. Men hun er også glad for faderskabsområdet og variationen i opgaverne.
”Jeg løser ikke en sag fra ende til anden. Sagerne er vores fælles ansvar og vi løser dem, trin for trin. Det første trin handler om at starte sagen op. Og nogle dage sidder jeg og opstarter en masse sager. Derefter snupper min kollega den og klarer næste sagstrin. Og sådan løser vi sagerne i fællesskab, og vi skiftes til at sidde med de forskellige sagstrin. Det skaber en god fællesskabsfølelse og en god variation i opgaverne.”
Vidste du, at Familieretshuset i nogle særlige situationer kan bede en formodet far om at få taget en DNA-test med det formål at kunne fastslå eller afvise, at han er den biologiske far?