Chri­stof­fer gi­ver fa­mi­li­er pa­pir på de­res fa­mi­lie­sta­tus

Christoffer arbejder i enheden for Adoption og anerkendelse. Han behandler dagligt sager om stedbarnsadoptioner og familieadoptioner, og på den måde hjælper han familier med – rent juridisk – at blive til den familie, de måske i lang tid har set sig selv som.

Christoffer De Paoli, Juridisk fuldmægtig, Adoption
Ansat i Familieretshuset siden marts 2020.

”Når jeg fortæller nogen, at jeg arbejder med adoptioner, så tror de fleste, jeg taler om fremmedadoptioner. For mange folk kender én, der er blevet adopteret fra udlandet,” fortæller Christoffer.

Men fremmedadoptioner fylder antalsmæssigt kun en lille del af adoptionskontorets arbejde, i modsætning til stedbarnsadoptioner og familieadoptioner, der volumenmæssigt er meget større. Men ifølge Christoffer er stedbarnsadoptioner et område, der måske ikke bliver talt så meget om.

For de fleste betyder det rigtig meget

At folk ikke skilter så meget med, at de er adopteret af en stedforælder, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke har betydning. For dét har det både juridisk men også personligt:

”Når jeg sidder ansigt til ansigt med én, der skal adopteres, kan jeg tydeligt mærke, at de sidder med en følelse af at blive en hel familie, når der er kommet papir på det. Og det gælder også, selvom den, der bliver adopteret, er en voksen mand eller kvinde i 50’erne.”

I langt overvejende grad er stedbarnsadoptioner nemlig adoption af voksne.

”Nogle kan tro, at det kun er børn, der bliver adopteret, men det er lagt fra sandt. Der kan være mange grunde til, at adoptionen først sker sent i livet. Èn af grundene kan være, at forældrene ønsker at stille deres børn og stedbørn lige i en arvesituation,” forklarer Christoffer.

Et fysisk møde giver et personligt perspektiv

Den typiske dag for Christoffer er at møde på kontoret ved 8-9-tiden. Han kan enten starte en ny sag op eller lave en bevilling på baggrund af en sag, som nu er færdigbehandlet. Det typiske tidsforbrug for en almindelig sag ligger mellem 3-5 timer, selvfølgelig afhængig af hvor mange gange, man skal have fat i den, og dertil kommer et møde med den person, der ønsker at blive adopteret, og måske et møde med de biologiske forældre.

Hvis det er et barn, så er det en socialrådgiver, der holder mødet, men hvis det er en voksen, så kan Christoffer også stå for at afholde mødet, og det giver et andet og mere personligt perspektiv ind i sagerne.

Et dygtigt team i ryggen

Ud over de helt almindelige sager, så er der også nogle sager, som kræver mere tid og flere tanker:

”Nogle sager kører vi selv med fra ende til anden, men andre sager vender vi på vores fagmøder med teamet. Det kan nemlig være rart at have flere øjne inde over. Egentlig er reglerne på adoptionsområdet ret ligetil, men som på andre områder har der udviklet sig en omfattende praksis, der skal følges, og der opstår stadig nye aspekter og perspektiver, hvor det er godt at have et dygtigt team i ryggen,” forklarer Christoffer, og fortsætter:

”Vi har et virkelig godt sammenhold og en god tone og trivsel i teamet. Vi er for det meste ret godt med på sagerne, og det skaber en rigtig god energi og gejst, som helt bestemt er selvforstærkende.”

Og så er jeg også ret glad for at arbejde på et område, hvor langt de fleste sager har en lykkelig slutning.

Vidste du, at der i Danmark er ca. 2000 om året, der søger om stedbarns- og familieadoption, hvorimod der kun er ca. 100-150, der søger om fremmedadoption. I 2021 var det første gang, at der var flere danske end udenlandske børn, der blev frigivet til fremmedadoptioner. Det skyldes bl.a., at der er flere danske børn end tidligere, der bliver frigivet uden samtykke.