Udenlandske surrogataftaler
Fra den 1. januar 2025 er det blevet muligt at få registreret forældreskab til et barn født af surrogatmor på grundlag af en udenlandsk surrogataftale. Ændringen fremgår af Børneloven.
Betingelser
Surrogataftalen skal være indgået inden, surrogatmor blev gravid.
Det er en afgørende betingelse, at surrogatmor ved indgåelse af aftalen har og de seneste 6 måneder har haft bopæl i udlandet.
Familieretshuset træffer afgørelse om forælderskabet, når følgende fremlægges:
- Dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst 1 af de tiltænkte forældre.
- Notarerklæring eller lignende (fx. en dom eller afgørelse) udstedt i barnets fødeland, hvor surrogatmor efter barnets fødsel har bekræftet, at hun ønsker at overdrage forælderskabet og barnet til de tiltænkte forældre
- Surrogataftalen i sin helhed (alle sider), hvoraf parternes navne, adresser og fødselsdatoer skal fremgå
- Barnets fødselsattest
Dokumentation for genetisk forbindelse kan fx. være en erklæring fra den læge eller klinik, som har foretaget behandling med assisteret reproduktion. Det kan også være resultatet af en DNA-test eller en udenlandsk dom eller afgørelse, hvoraf det tydeligt fremgår, hvem der er genetisk forælder.
Udenlandske dokumenter
Der er forskellige regler for anerkendelse af udenlandske dokumenter i Danmark. For nogle lande gælder der krav om legalisering af dokumenterne, mens der for andre lande gælder krav om påtegning af apostille. Det vil i mange tilfælde også være nødvendigt, at du får de udenlandske dokumenter oversat.
Hvem kan blive barnets forældre
Moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, fastlægges sådan:
Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og
- et par bestående af en kvinde og en mand, anses sidstnævnte kvinde og manden som henholdsvis barnets mor og far.
- et par bestående af 2 mænd, anses den mand, der er genetisk far til barnet, som barnets far og den anden mand som barnets medfar.
- et par bestående af 2 kvinder, anses den kvinde, der har leveret ægget, som barnets mor og den anden kvinde som barnets medmor.
- en mand, anses manden som barnets far, hvis han er genetisk far til barnet.
- en kvinde, anses sidstnævnte kvinde som barnets mor, hvis hun er genetisk mor til barnet.
I relation til en mand, som efter aftalen skal være eneforælder til barnet, bemærkes, at kun hvis Familieretshuset træffer afgørelse om hans faderskab til barnet efter disse regler, vil surrogatmor ikke længere være barnets mor efter dansk ret.