Internationale skilsmisser
Du skal opfylde en række betingelser at blive skilt/separeret i Danmark.
For at blive skilt/separeret i Danmark, skal én af følgende betingelser være opfyldt:
- sagsøgte har bopæl her,
- sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de seneste 2 år eller tidligere har haft bopæl her,
- sagsøgeren er dansk statsborger og det godtgøres, at sagsøgeren på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor sagsøgeren har bopæl,
- begge parter er danske statsborgere og sagsøgte ikke modsætter sig, at sagen behandles i Danmark, eller
- skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de seneste 5 år.
Endvidere kan en sag om separation og skilsmisse mellem to personer af samme køn behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her og ingen af ægtefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der svarer til den danske.
Ønsker du din konkrete sag behandlet, skal du søge om skilsmisse/separation og betale et gebyr.
Du kan finde ansøgningsblanketterne på Familieretshusets hjemmeside.