Børn og skils­mis­se

For langt de fleste børn er det en sorg og et tab, at ens familie deles op, og at man ikke længere skal bo sammen med både mor og far. De fleste børn vil have en periode, hvor de er kede af det, men det er meget forskelligt, i hvor høj grad børn sætter ord på, hvordan de har det med skilsmissen. Samtidig er børn ofte fanget i deres store loyalitet til begge forældre, og derfor vil de måske hellere undlade at sige, hvordan de har det, end at risikere, at mor eller far bliver kede af det eller vrede.

Forstå dine børn gennem deres adfærd

Børn udtrykker sig rigtig ofte gennem adfærd. De handler og reagerer på forskellige måder, som vi voksne må se bagom for at forstå. Med andre ord er adfærd børns måder at udtrykke, når der er noget, der er lidt eller meget vanskeligt for dem, og det er deres måde at forsøge at håndtere noget svært på. Som forældre kan vi øve os i at blive nysgerrige og prøve at forstå, hvad børn ønsker at fortælle os med deres adfærd.

Seks forskellige reaktionsformer

Vi snakker om, at seks almindelige reaktionsmåder hos børn, som lever med skilte forældre: ’Østers’, ’linedanser’, ’mægler’, ’kaktus’, ’afstandstager’ og ’partifælle’. Det er typiske reaktionsmønstre, der ikke kun findes i skilsmissefamilier men også i andre familier med konflikter. Der er ingen reaktionsmåder, der er bedre end andre, og det vil ofte være sådan, at børn reagerer forskelligt i det ene hjem, i det andet hjem og i skolen.

Det er vigtigt at huske på, at børn også reagerer på andre ting end skilsmissen. Det kan fx være en ny udviklingsfase.

Små børns reaktioner

For jer, der har helt små børn, som endnu ikke mestrer sprog og ikke kan forstå situationen på samme vis, vil man selvfølgelig ikke kunne se de seks reaktionsmåder. Små børn reagerer ofte ved, at de bliver urolige, ‘utidige’, og måske spiser eller sover de ikke lige så godt som tidligere. Nogle af de mindre børn mister måske også færdigheder, de egentlig havde lært. Måske begynder de at tisse i sengen igen, eller måske vil de ikke sove alene mere.

Det kan være svært at vurdere med de små børn, om det er skilsmissen eller andre omstændigheder, de reagerer på, da disse typer adfærd jo også kan opstå på baggrund af udviklingsspring, sygdom og andre ændringer i hverdagen. Ved små børn er det dog nødvendigt at holde øje med disse mere fysiske tegn, når man skal fornemme, hvordan de har det med skilsmissen, og hvad de kan have brug for.

Mor og far ser barnet forskelligt

Ofte ser forældre barnet forskelligt – og ser forskelligt på, hvad det bedste for barnet er. Det gælder for de fleste forældre – og at tackle forskelligheder som forældre kan være en udfordring i alle familier. Vi har forskellige syn på vores børn, forskellige styrker og svagheder som forældre og forskelligt blik på, hvad vores børn har brug for. Det kan være svært nok at håndtere disse forskelligheder, når man bor under samme tag. Som skilte forældre kan netop forskellighederne give anledning til konflikt, fordi man nu paradoksalt nok kan synes, at man skal være endnu mere enige og ens, end da man boede sammen.

Hvordan taler du med dit barn?

Hvordan gør du konkret, når du skal tale med dine børn om deres oplevelser? Mange af os kender udmærket den situation, hvor man spørger sit barn og bare får svaret ”jeg har det fint”.

Find gode løsninger for jeres børn

Samarbejdet mellem jer som forældre står for alvor sin prøve, når I skal finde gode løsninger for jeres børn. Det er lige præcis her, at vi ofte kan se rigtig forskelligt på, hvad vores børn har brug for, og hvad der reelt er det bedste for vores børn.

Du kan desuden være et sted i tanker og følelser, hvor du på ingen måde har lyst til at samarbejde med den anden, og hvor du stadig er fanget midt i en vanskelig brudproces.

Det gør det ikke lettere. Og slet ikke, fordi det handler om det dyrebareste i livet – vores børn.

At give afkald på tid med børnene

At bryde med en partner følger også, at du skal give afkald på tid sammen med dine børn. Det er de færreste, der ønsker dette, og mange er heller ikke forberedte på den realitet og på de reaktioner, man oplever. Her er ofte meget hjerteblod i spil, og derfor kan aftaleprocessen være forbundet med megen konflikt og svære følelser.

Hvilke løsninger ønsker dine børn?

Når forældre skal finde løsninger er de ofte optagede af antal dage med barnet, forældremyndighed, bopælsstatus, penge og lignende. Sådan ser det langt fra ud med et barns øjne. I en undersøgelse har man spurgt børn, hvad de håbede, der kom ud af det, når forældre skulle til mægling for at lave aftaler om f.eks. samvær og bopæl. Her er børn ofte optaget af noget helt andet end deres forældre.

Hensyn til mindre børn

Når vi taler om børn – især de mindre børn – findes der nyttig viden om udviklingsbehov, når man skal træffe gode valg for ens børn. Åbenlyst kan de helt små børn ikke selv fortælle os, hvad der fungerer for dem – i hvert fald ikke med ord. Og derfor kan det give god mening at holde sig til den psykologiske viden, der findes på området.

Hensyn til barnets alder

Når I skal finde deleløsninger for jeres barn, er det vigtigt at tage højde for, at barnet har forskellige behov alt efter alder og udvikling. Vi har gennem tiderne opbygget en del viden, som I kan bruge til at træffe de bedst mulige løsninger for jeres børn. Igen er denne viden kun et pejlemærke – børn og situationer er forskellige.

De svære afgørelser

Når Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) træffer afgørelser, er det på baggrund af den store mængde af viden, der findes på området. Alligevel kan en afgørelse være svær at modtage som forælder. Især for den forælder – som oftest faren – der ikke har barnet i hverdagen. Forståeligt kommer man til at frygte, at man for altid vil være bagud på point i forholdet til sit barn, og man er måske endda angst for helt at blive skubbet ud af barnets liv. Det er et stort afsavn for mange, og man kan forståeligt synes, at det er mere vanskeligt at træde ind i den forælderolle, man ønsker.

Deleordninger

Deleordninger har været meget diskuteret. Er de gode eller dårlige for børnene? Flere og flere børn af skilsmisser lever i en 7/7 eller 6/8 deleordninger – og det omfatter børn helt ned i treårsalderen.

Børn kan godt trives i deleordninger, men det kræver en del af både forældre og børn.

Tryghed kommer gennem samarbejdet

Man kan ikke tale om gode eller dårlige ordninger – det afhænger af det enkelte barn, forholdet til forældrene og samarbejdsklimaet. Tryghed kommer ikke fra ordningen i sig selv. Trygheden kommer fra et godt forældresamarbejde og en vis respekt mellem far og mor. Når det er sagt, så ved vi samtidig godt, at det er urealistisk at tænke, at et godt samarbejde skal være tilstede fra start. Det tager tid at opbygge, hvis tilliden og respekten for hinanden har lidt et knæk.

Hvad er sagsbehandlingstiden?

Her ser du aktuelle sagsbehandlingstider for separation og skilsmisse.