Eksempler på devaluerende adfærd

  • Tale dårligt om den anden forælder ved fx at italesætte, at forælderen har negative egenskaber, er farlig, ond, og har forladt barnet og forælderen
  • Begrænse eller forhindre samvær ved fx at flytte væk for at skabe afstand mellem barn og den anden forælder; arrangere aktiviteter på tidspunkter for samvær; forhindre barnets telefoniske eller online kontakt med den anden forælder
  • Begrænse eller forhindre telefonisk og online kontakt ved fx at blokere, afbryde, eller overvåge opkald/beskeder
  • Begrænse eller forhindre symbolsk kontakt fx ved at begrænse benævnelsen af den anden forælder; ikke have eller tillade fotografier af forælderen; opfordre barnet til at kalde ny partner for ”mor” eller ”far”; ændre barnets efternavn, som barnet fx deler med den anden forælder
  • Begrænse og forhindre muligheden for information ved fx nægte at kommunikere med den anden forælder; bruge barnet som budbringer; ikke udlevere information om skole og medicinske forhold
  • Bringe barnet i loyalitetskonflikt ved fx at gøre sin kærlighed til barnet afhængig af, at barnet afviser den anden forælder; inducere skyld i barnet; afhøre barnet; eksplicit tvinge barnet til at vælge side eller vise loyalitet; belønne barnet for at afvise den anden forælder
  • Skabe usund alliance med barnet ved fx at understøtte barnets afhængighed af forælderen; få barnet til at spionere på den anden forælder; få barnet til at holde på hemmeligheder over for den anden forælder
  • Og anden adfærd der kan handle om at tale dårligt om forælderen til venner, lærere, læger; forhindre barnet i at modtage rådgivning; skabe konflikt mellem barnet og den afviste forælder.

(Baker & Darnall, 2006)