Krav til værgemål/fremtidsfuldmagt

Det er et ubetinget krav, at der – inden kommunen indstiller til flytning uden samtykke efter § 129 – skal være truffet afgørelse om værgemål for borgeren, eller at der er en ikraftsat fremtidsfuldmagt, hvor værgen/fremtidsfuldmægtigen har beføjelser til at varetage de dispositioner, der knytter sig til flytningen, herunder stillingtagen til valg af botilbud, hvor servicelovens § 131, stk. 4, blev ændret pr. 1. juli 2024.

Hvis borgeren er omfattet af personkredsen i servicelovens § 124 a, kan kommunen dog indstille til flytning, selv om der er givet et (aktuelt) afslag på at sætte borgeren under værgemål. Denne situation vil dog sjældent forekomme.