Om ele­vud­dan­nel­sen i Fa­mi­li­e­rets­hu­set

Familieretshuset løser opgaver inden for det familieretlige og personretlige område. Vi arbejder på at finde den bedste løsning for den enkelte familie. Som elev i Familieretshuset kan du være med til at løfte denne opgave. Familieretshuset tilbyder dig en lærerig og spændende uddannelse, hvor du vil få indsigt i arbejdsgangene i en stor offentlig organisation. Nedenfor kan du læse mere om at være elev i Familieretshuset.

Om uddannelsen

Familieretshusets elevuddannelse er en 2-årig kontoruddannelse inden for specialet Offentlig Administration. Uddannelsen veksler mellem skoleforløb og praktikophold på arbejdspladsen, hvor du får omsat din teori til praksis. Dit praktikophold vil foregå på én af Familieretshusets lokationer i Aabenraa, Odense, Ringkøbing eller Nykøbing Falster.

Hvad tilbyder vi?

Med en kontoruddannelse i Familieretshuset specialiserer du dig i offentlig administration og får et dybdegående kendskab til administrative opgaver i en offentlig organisation. Du vil i løbet af din 2-årige elevperiode få en solid kontoruddannelse i en spændende og travl organisation sammen med engagerede kolleger, hvor såvel dine faglige som sociale kompetencer vil blive bragt i spil.

Uddannelseskrav

Vi forventer, at du som minimum består eller har bestået:

  • En gymnasial uddannelse suppleret med et EUS/HGS/EUD-grundforløb
  • EUX

Ud over det forventer vi, at:

  • Du er nysgerrig og tager ansvar for din egen læring
  • Du kan skabe overblik over dine egne opgaver
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du har lyst til at dygtiggøre og udvikle dig

Hvornår starter uddannelsen?

Uddannelsen starter den 1. september hvert år.

Før du begynder som elev, skriver du og vi under på en gensidig forpligtende uddannelsesaftale.

Arbejdssted

Du har mulighed for at blive kontorelev på vores lokationer i Aabenraa, Ringkøbing, Odense og Nykøbing Falster.

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og du får løn under uddannelsen. Vi har flekstid, der har til formål at give alle medarbejdere mulighed for at tilrettelægge deres daglige arbejdstid fleksibelt.

Løn og ansættelsesvilkår reguleres efter Fællesoverenskomsten OAO og organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT.

Pension

Du får 15 procent af din løn i pensionsbidrag, og du bliver omfattet af den pensionsordning, som er aftalt i overenskomsten.

Ferie

Du er omfattet af ferielovens regler samt aftalen om ferie indgået mellem Skatteministeriet og centralorganisationerne. Du kan ikke holde ferie under dine skoleophold.

Efter uddannelsen

Som kontorelev i Familieretshuset bliver du uddannet assistent med speciale i Offentlig Administration. Som færdiguddannet kan du typisk finde ansættelse i organisationer inden for det kommunale, regionale eller statslige område.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, uddannelsen, rekrutteringsprocessen eller ansøgningen, så er du velkommen til at kontakte en elevansvarlig.

Du kontakter os på mailen: hrpost@familieretshuset.dk