Klageadgang
Der kan klages over en afgørelse fra Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap. Klagen skal sendes til Ankestyrelsen inden fire uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Hvem kan klage?
Følgende kan klage over en afgørelse fra Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap:
- Den borger, som afgørelsen vedrører
- Kommunalbestyrelsen
Hvis borgeren ikke selv er i stand til klage over afgørelsen, kan vedkommendes ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant klage.
Der kan klages over afgørelsen inden fire uger fra man har modtaget afgørelsen.
Klagen sendes til Ankestyrelsen, 7998 Statsservice. Klagen kan også sendes digitalt via Kontakt Ankestyrelsen.