Det vig­ti­ge sam­ar­bej­de

Hvis man går fra hinanden, er en af forklaringerne som regel, at man havde svært ved at kommunikere, mens man var sammen som par. Det bliver sjældent lettere af at være flyttet fra hinanden. Alligevel er det vigtigt at gøre sig umage med samarbejdet. Ikke mindst for børnenes skyld. De skal finde ro i deres nye hverdag og opleve, at de voksne tager ansvar. Her spiller kommunikationen mellem forældrene en vigtig rolle.

Hvordan ser jeres samarbejde ud?

Billederne på de fem samarbejdsformer kan du bruge til at tænke over, hvordan jeres eget samarbejde ser ud, og hvor I gerne vil hen med det. I vil sikker opdage, at I ikke kun passer i én af disse kasser. Som forældre kan man godt opleve, at man lykkes i at samarbejde på en måde, man er tilfreds med, på nogle områder, mens man bliver ’frådende løver’, når det gælder andre områder.

Den vigtige kommunikation

Når man er gået fra hinanden, har man sjældent stor lyst til at tale sammen med den anden forælder. Men ud fra børns perspektiv er det vigtigt, at deres forældre kan tale sammen om både hverdagens problemer og logistik men også om de svære ting i barnets liv.

Jeres samarbejde påvirker børnene

Når forældre har svært ved at kommunikere med hinanden, hvad end det kommer til udtryk i konflikter mellem dem eller som kold luft, så påvirker det børn. Børn har fortsat en særlig forbindelse til både mor og far, og hvis forældre begynder at tale dårligt til hinanden eller om hinanden, så rammer det barnet. Man kan sige, at børn har svært ved at skelne mellem det, der bliver sagt om den anden forælder, og sig selv – for børn spejler sig i deres forældre.

Byg bro mellem mors og fars verden

Et godt forældresamarbejde er det mest afgørende for, at børn oplever en tryg base efter en skilsmisse. Ligegyldigt hvor umage man gør sig for at være en god forælder i sit eget hjem, så vil den bro, man bygger mellem de to hjem, stadig have stor betydning. For barnet lever både i mors og fars verden og rejser frem og tilbage mellem dem. Den bro, der er mellem mors og fars verden, bliver i høj grad bygget via kommunikation forældrene imellem.

Ø-metaforen

God kommunikationen handler om at have en samtale, som er konstruktiv, og som opleves tryg for begge parter. En dialog, hvor man godt kan have forskellige synspunkter, holdninger og ønsker. Men oplevelsen er, at det stadig er en reel dialog, hvor vi oplever, at vi lytter til hinanden og respekterer hinandens synspunkter og perspektiver. Men hvad er det, vi hver især skal gøre for at få kommunikationen til at blive god og konstruktiv? Det kan ø-metaforen være med til at tydeliggøre.

Samarbejdsformer efter skilsmissen

Vi går som regel fra hinanden af en grund. Det er derfor ikke så underligt, at det ikke er let at starte på et konstruktivt samarbejde fra dag ét. Pludselig skal man samarbejde med den, man ikke kunne få et parforhold til at fungere med. Det er en rigtig svær opgave, og derfor bliver forældresamarbejdet ofte vanskeligt. Men det er samtidig den vigtigste opgave.

Hvis der er noget, som forskere på det her felt virkelig kan blive enige om, så er det betydningen af forældrenes samarbejdskvalitet, når det gælder børnenes videre vej efter skilsmissen.

De syv samarbejdsformer

Vi taler om, at der er syv typiske måder at arbejde sammen på. Syv forskellige billeder på, hvordan forældre typisk oplever samarbejdet om børnene, efter de er gået fra hinanden. Billederne kan I bruge til at snakke om, hvordan jeres samarbejde ser ud lige nu, og hvor I gerne vil hen. Er I eksempelvis de ”sure samarbejdspartnere” eller de ”gode kolleger”?

Hvordan ser jeres samarbejde ud?

Billederne på de fem samarbejdsformer kan du bruge til at tænke over, hvordan jeres eget samarbejde ser ud, og hvor I gerne vil hen med det. I vil sikker opdage, at I ikke kun passer i én af disse kasser. Som forældre kan man godt opleve, at man lykkes i at samarbejde på en måde, man er tilfreds med, på nogle områder, mens man bliver ’frådende løver’, når det gælder andre områder.

Lav nogle klare spilleregler

Når man står i svære og sårbare situationer, er det vanskeligere at holde fast i den gode og konstruktive dialog. Derfor kan det være en god ide at aftale nogle konkrete spilleregler for kommunikationen.

Et redskab som mange forældre er glade for at bruge, er ’tale-lytte teknikken’. Det er et redskab, som støtter op om at gå på besøg på den andens ø. Teknikken øger mulighederne for, at man kan lytte til den anden og tale på en måde, hvor den anden også kan lytte. Her er det vigtigt, at man sætter en klar ramme for, hvem der taler, og hvem der lytter – og at man gør det på skift.

Det er blot én samtaleteknik, men I kan også vælge jeres egne fælles regler. Det afgørende er, at I sammen tager stilling og beslutter jer for nogle spilleregler.

At samarbejde er fast arbejde

At sætte sig mål er første vigtige skridt, dernæst starter så det egentlige arbejde. For det er ofte ikke let at realisere det, man ønsker sig. Især dér, hvor mistillid og manglende respekt er begyndt at snige sig ind i samarbejdet. Her skal man træffe en beslutning om at ville samarbejdet. Samarbejdet med den anden forælder er et nyt livsvilkår, som man skal mestre. Man kan sjældent sidde og vente på, at tilliden og respekten kommer tilbage, men man må begynde at handle som om man havde tillid og respekt. Det er ikke let, men kan være det, der skal til for at starte en positiv spiral. Forhåbentlig vil du opleve, at dine nye handlinger også vækker nye handlinger hos den anden forælder.