Skils­mis­se – en for­an­dring for li­vet

En skilsmisse forandrer dit liv for altid og vil for de fleste opleves som en af de største kriser i livet. Specielt hvis der er børn involveret. Selve skilsmissen er en svær og udfordrende proces, hvor du vil være påvirket følelsesmæssigt. Derfor kan det helt naturligt være svært at opbygge et konstruktivt samarbejde og have overskud til at være der for børnene. Men der er ingen vej udenom. For det er afgørende for dine børns trivsel på sigt, at I som forældre får tacklet skilsmissen på en god måde og får opbygget et godt forældresamarbejde.

Stress og svære beslutninger

Skilsmissen er en opslidende og stressende proces. Specielt hvis du samtidig er i konflikt med din tidligere partner. Krisesituationer og stress gør det svært at bevare overblikket og tage beslutninger.

Lige dér skal du træffe nogle af de sværeste beslutninger i dit liv, f.eks.: Hvordan skal vi indrette hverdagen for børnene? Hvor skal jeg selv bo? Hvordan skal vi dele det hjem, vi har bygget op? Hvordan ser økonomien ud?

Normalt råder man mennesker i krise til at udskyde vigtige beslutninger, netop fordi kriser påvirker menneskers kognitive funktioner og overblik. Det er bare ikke muligt efter en skilsmisse.

Svært ved at yde omsorg

Når mennesker er i krise eller i konflikt, påvirker det ikke alene vores overblik og beslutningskompetence men også vores evne til at se, rumme og tage os af andres følelser. Mange forældre oplever derfor – måske især set i bakspejlet – at deres evne til at tage sig af deres børn ikke var den samme som normalt. Det er uheldigt, fordi børnenes behov for opmærksomhed og omsorg er langt større end normalt i perioden efter skilsmissen.

Én skilsmisse – to forskellige opfattelser

indsæt figur fra side 29 i PDF

I enkelte tilfælde vil skilsmissen være en fælles beslutning, men for de fleste par vil skilsmissen opleves forskelligt. Der er en, der ønskede skilsmissen mere, og en, der ønskede de skulle have forsøgt noget mere. Derfor vil man typisk være i forskellige faser gennem skilsmisseprocessen.

At arbejde sig gennem en krise

Ved en skilsmisse står du foran en skillevej. Du skal sige farvel til livet, som det har været, og goddag til et nyt og ukendt liv. Der vil derfor både være noget bagudrettet og fremadrettet, du skal arbejde med. Man kan tale om, at der er to rum det ’bagudrettede’ og det ’fremadrettede’.

Begge forældre skal gøre dette arbejde, og det kan man som oftest kun gøre ved at tale med andre end ekspartneren. Kun når man gør det grundigt, kan man vende sig om igen og sige ”goddag, vi skal være forældre sammen” – ”vi har børn sammen og skal finde ud af, hvordan vi fortsat kan være forældre”.

Indsæt figur fra side 30 i PDF

Farvel og goddag

Når man siger farvel til hinanden som partnere, vil man skulle vende sig om og igangsætte en proces, hvor man arbejder med sig selv. Begge forældre skal gøre dette arbejde, og det kan man som oftest kun gøre ved at tale med andre end ekspartneren. Kun når man gør det grundigt, kan man vende sig om igen og sige ”goddag, vi skal være forældre sammen” – ”vi har børn sammen og skal finde ud af, hvordan vi fortsat kan være forældre”.

Vær rollemodel for dine børn

Vi er i bund og grund rollemodeller for vores børn og viser dem vejen i forhold til, hvordan svære ting tackles. Et vigtigt spørgsmål man kan stille sig selv i denne proces, er: Hvordan vil jeg gerne have, at mit barn – når han eller hun er blevet voksen – ser tilbage på denne tid og på, hvordan jeg tacklede skilsmissen? Det er måske en af de vigtigste spørgsmål, vi kan stille os selv.