Ophørsdato og bodeling

Ophørsdatoen er tidspunktet for, hvornår jeres formuefællesskab ophører. Datoen danner derfor grundlag for, hvad der skal indgå i bodelingen (delingsformuen).

Formuefællesskab for gifte

Hvis I er blevet gift i Danmark, har I formuefællesskab, medmindre I har aftalt særeje på hele eller dele af jeres formue. Særeje kan også være opstået ved arv eller gave. Den del af jeres formue, der ikke er gjort til særeje, kaldes for delingsformuen. Og det er denne del, der skal danne udgangspunkt for delingen imellem jer. Særejet indgår derfor ikke i delingen.

Ophørsdatoen

Som udgangspunkt ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet en ansøgning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset.

Hvis ansøgningen for eksempel er indgivet en tirsdag aften kl. 23.59 så er ophørsdatoen om tirsdagen.

Hvis ansøgningen er indgivet natten til onsdag kl. 00.01 så er ophørsdatoen først om onsdagen.

Alt hvad I får eller erhverver efter ophørsdatoen, indgår ikke i delingen imellem jer. Det samme gælder den gæld der eventuelt stiftes efter ophørsdatoen.

I kan dog aftale, at det skal være en anden dato, formuefællesskabet skal ophøre.

Bodelingen

En deling fungerer i princippet ved, at hver ægtefælle skal beregne størrelsen af sin del af det hele. Det gør du ved at sætte beløb på, hvor meget du ejer, og hvor meget du skylder væk. De to tal trækker du fra hinanden. Derved har du enten et overskud (positiv bodel) eller du har et underskud (negativ bodel). Princippet er derefter, at I udligner forskellen.

Positive bodele

Hvis I begge ejer mere, end I skylder væk (positive bodele), udligner I værdierne, når gælden er trukket fra, så hver til sidst står med lige meget. Har den ene af jer for eksempel et overskud på 10.000 kr. og den anden har et overskud på 40.000 kr., så er der værdier for 30.000 kr. mere hos den ene end hos den anden. Halvdelen af mer-overskuddet på de 30.000 kr. skal gives til den anden ægtefælle, så I begge står tilbage med et overskud på 25.000 kr.

Den ene har en positiv bodel og den anden en negativ bodel

Hvis den ene ægtefælle skylder mere væk, end vedkommende ejer (negativ bodel), deler man kun den anden ægtefælles positive bodel. Det den anden skylder væk skal ikke deles. Har den ene for eksempel et overskud på 10.000 kr. og den anden har et underskud på 40.000 kr., så deles de 10.000 kr., så begge ægtefæller står tilbage med 5.000 kr. Gælden på de 40.000 kr. skal ikke udlignes.

Begge ægtefæller har negative bodele

Hvis I begge skylder mere væk, end I ejer, så har I begge en negativ bodel. Der skal derfor ikke ske nogen udligning. Hvis den ene for eksempel har et underskud 10.000 kr. og den anden har et underskud på 40.000 kr., så beholder hver ægtefælle sit eget underskud.

Skifteretten kan hjælpe, hvis I ikke kan blive enige om at dele

Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan I skal dele det hele, kan skifteretten afgøre det for jer. Skifteretten kan også behandle sagen, selv om begge bodele er negative. Det er også muligt at begrænse ansøgningen til skifteretten, så det kun vedrører en del af hvad I ejer.

Skifteretten kan bestemme, at en autoriseret bobehandler skal hjælpe med sagen, hvis sagen er kompliceret.

Den, der beder om hjælp til deling ved skifteretten, skal betale en grundafgift på 400 kr. til skifteretten. Hvis skifteretten bestemmer, at der skal være en autoriseret bobehandler, koster det yderligere 0,5% i skifteafgift af boets formue – dog højst 10.000 kr.

Det er muligt at søge om fri proces til skifte. Du kan læse mere på domstol.dk under ’Sådan gør du’ – ’familie’ – ’ægteskabssager’.

Stort særeje og en urimelig situation

Hvis I har særeje, skal det som udgangspunkt ikke indgå i delingen.

Men hvis den ene har et meget stor særeje, som betyder, at den anden ægtefælle kommer til at blive urimeligt ringe stillet, kan skifteretten bestemme, at der skal betales et kompensationsbeløb.

Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle har andre store værdier, der ikke er omfattet af formuefællesskabet, for eksempel personskadeerstatning, goodwill, ophavsrets- eller pensionsrettigheder.