Generelt om værgemål

Nogle personer kan på grund af deres helbred ikke træffe beslutninger om deres økonomi eller deres personlige forhold, eksempelvis om de skal flytte. De kan derfor have behov for, at andre træffer beslutningerne for dem. Familieretshuset kan iværksætte værgemål for personer, der har behov for det. Den pågældende person får en værge, der kan træffe de nødvendige beslutninger på vedkommendes vegne. Familieretshuset fører i de fleste tilfælde tilsyn med værgen.

Hvad betyder værgemål?

Når der etableres værgemål for en person, betyder det, at personen får en værge, som handler på vedkommendes vegne i de spørgsmål, der er omfattet af værgemålet.

Ved langt de fleste værgemål er personen stadigvæk myndig og kan derfor også selv handle. Personen har også stadigvæk stemmeret.

Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at beskytte personen mod at blive udnyttet eller mod, at den pågældende indgår uheldige aftaler, for eksempel køber alt for dyre ting, som han eller hun slet ikke har brug for.

I disse situationer kan personen helt eller delvist få frataget sin (økonomiske) retlige handleevne. Det betyder, at personen ikke kan indgå gyldige økonomiske aftaler eller ikke vedrørende alle forhold kan indgå gyldige økonomiske aftaler.

Hvis personen helt er frataget den retlige handleevne, har det den virkning, at den pågældende er umyndig.

Når man bliver umyndig, mister man sin ret til at stemme ved valg til Folketinget. Værgen kan ikke overtage stemmeretten. Man kan fortsat stemme ved kommunalvalg, valg til regionsrådet og valg til Europaparlamentet.

Hvem kan få en værge?

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan få en værge.

1) Hvis den pågældende ikke selv kan søge om at få en værge - og sådan er det oftest - er det de strengeste betingelser, der gælder.

Personen skal have en sindssygdom (herunder svær demens), være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorligt svækket helbred. Dette skal gøre, at den pågældende ikke kan træffe beslutninger for sig selv.

Personen skal desuden have et aktuelt behov for en værge. Det er nemlig ikke alle, der opfylder de helbredsmæssige betingelser, der har behov for en værge.

2) Hvis personen selv søger om at få en værge, er betingelserne for at iværksætte et værgemål ikke helt så strenge.

I den situation kan Familieretshuset iværksætte værgemål, hvis den pågældende på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at administrere sin økonomi. Sådan et værgemål kan altså kun omfatte økonomiske forhold.

Det er også her en betingelse, at der er et aktuelt behov for en værge.

3) Endelig er der en særlig form for værgemål, som kaldes økonomisk samværgemål. Det skal man også selv søge om. Betingelserne for at iværksætte et økonomisk samværgemål er de mindst strenge.

Man kan søge om et samværgemål, hvis man har brug for hjælp til at administrere sin økonomi. Behovet for hjælp skal skyldes, uerfarenhed, svækket helbred eller lignende tilstand.

Et økonomisk samværgemål forudsætter, at personen fungerer så godt, at den pågældende kan samarbejde med sin samværge om økonomien. Derfor fører Familieretshuset heller ikke tilsyn med samværgemål.

Behov for værgemål

For at få en værge skal man have et aktuelt behov.

Det betyder, at der skal være nødvendige opgaver og beslutninger, der ikke kan træffes eller gennemføres, på grund af de helbredsmæssige forhold. Hvis den nødvendige hjælp på betryggende vis kan ydes af familien eller andre nærtstående, er det normalt ikke nødvendigt at få en værge.

Eksempler på behov for værgemål kan være:

  1. Banken vil ikke længere acceptere, at borger modtager hjælp til sin økonomi uden legitimation i form af en værgebeskikkelse.
  2. Kommunen vil ikke længere acceptere, at man som pårørende hjælper borger med at søge ydelser efter sociallovgivningen.
  3. Der er behov for at hjælpe borger med at klage over en afgørelse, men klagemyndigheden vil ikke acceptere, at man hjælper borger, når man ikke er værge.
  4. Borger skal flytte i botilbud, men kan ikke selv skrive under på en lejekontrakt – måske skal der også sælges en ejendom i forbindelse med flytningen.

Det afgørende er således, at der nu er opstået en situation, hvor borgers interesser ikke kan varetages uden et værgemål.

Hvor omfattende må et værgemål være?

Et værgemål må ikke omfatte mere end højst nødvendigt.

Når der iværksættes værgemål for en person, er det et indgreb i den personlige frihed, fordi værgen kan træffe beslutninger på vedkommendes vegne.

Et værgemål kan begrænses til at omfatte præcist det, der er behov for i den konkrete situation. Det kan for eksempel omfatte formuen, salg af fast ejendom eller de nødvendige personlige og økonomiske beslutninger i forbindelse med en planlagt flytning til plejehjem.

Hvis der efterfølgende sker noget, så der ikke længere er behov for, at værgemålet omfatter helt så meget, eller at der bliver behov for, at værgemålet omfatter endnu mere, skal værgemålet ændres. Det forudsætter som regel, at nogen gør Familieretshuset opmærksom på det, men hvis Familieretshuset selv bliver opmærksom på det ændrede behov, kan vi også selv tage initiativ til at ændre værgemålet.

Hvem kan søge?

  • Man kan søge om værgemål for sig selv.
  • En ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste kan søge.
  • Værgen eller en særlig værge kan søge.
  • En fremtidsfuldmægtig eller den, der har indseende med fremtidsfuldmægtigen, kan søge.
  • Kommunalbestyrelsen kan søge.
  • Regionsrådet kan søge.
  • Politidirektøren kan søge.

Andre blandt de nærmeste kan eksempelvis være andre familiemedlemmer, en samlever, eller en kæreste. I mangel af nærtstående familie kan det også være en rigtig god ven eller en nabo, som man har et meget nært forhold til. Det væsentlige er, at der er tale om en person, som man har en tæt relation til og som kender én godt.

Læs mere om værgens ansvar og opgaver.

Se oplysninger

Fratagelse af den retlige handleevne

En person kan helt eller delvist få frataget sin (økonomiske) retlige handleevne. Det kan ske, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at vedkommende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at blive væsentligt forringet, eller for at forhindre økonomisk udnyttelse.

Det er en betingelse, at der senest samtidig med hel eller delvis fratagelse af handleevnen bliver iværksat et økonomisk værgemål. Det økonomiske værgemål skal som minimum omfatte de økonomiske forhold, som den konkrete fratagelse af retlig handleevne vedrører.

En person, der helt er frataget den retlige handleevne, er umyndig og kan derfor ikke indgå gyldige økonomiske aftaler. Når man bliver umyndig, mister man også retten til at stemme ved valg til Folketinget. Værgen kan ikke overtage stemmeretten. Man kan fortsat stemme ved kommunalvalg, valg til regionsrådet og valg til Europaparlamentet.

En person, der delvist er frataget den retlige handleevne, er myndig, men kan ikke indgå gyldige økonomiske aftaler i det omfang, som er bestemt.

Det er retten, der helt eller delvist kan fratage en person den retlige handleevne.

Familieretshuset behandler ikke sager om fratagelse af den retlige handleevne.

Familieretshuset kan imidlertid behandle ansøgninger om ophævelse af en afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne. Vi kan også behandle en ansøgning om ændring (indskrænkning) af en afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne til en delvis fratagelse af den retlige handleevne.

Hvis du vil søge om ophævelse eller indskrænkning af den retlige handleevne, skal du i ansøgningsskemaet oplyse, hvorfor du søger. Ved ansøgning om indskrænkning skal du også beskrive, hvordan den økonomiske handleevne fremover skal være begrænset. Du skal altid medsende dommen og den aktuelle værgebeskikkelse.

Sådan behandler vi en ansøgning om værgemål

Når Familieretshuset modtager en ansøgning om værgemål, underretter vi altid den person, der er søgt værgemål for.

Derefter behandler vi sagen således:

  • Pårørende til personen, der søges værgemål for kontaktes, medmindre personen selv er ansøger.
  • Personens læge bliver bedt om en udtalelse. Ud fra udtalelsen vurderer vi, om de helbredsmæssige betingelser for et værgemål er opfyldt.
  • Personens institution/kommune bliver bedt om en udtalelse.
  • Når vi har modtaget udtalelserne fra læge og institutionen/kommunen, bliver personen der søges værgemål for, oplyst om indholdet af udtalelserne. Personen kan derefter bede om et møde i Familieretshuset eller ringe/skrive til os.

Familieretshuset kan efter det normalt træffe afgørelse i sagen.

Familieretshuset kan ikke træffe afgørelse, hvis personen, der søges værgemål for, modsætter sig værgemålet. Ansøgningen vil i disse tilfælde blive videresendt til retten.

Hvem skal være værge?

Når Familieretshuset iværksætter værgemål, beskikker vi samtidig en værge. Det kan for eksempel være et familiemedlem eller en anden, der kender personen godt.

Familieretshuset kan kun beskikke én værge, og vi kan ikke pålægge nogen at blive værge.

Hvis det ikke er muligt at finde en egnet værge, eller hvis der er uenighed blandt de pårørende om, hvem der skal være værge, har Familieretshuset tilknyttet en kreds af personer (faste værger), som vi kan beskikke.

En fast værge har krav på vederlag for sit arbejde. Vederlaget skal normalt betales af den, der er iværksat værgemål for.

Værgens opgaver og pligter

Du kan læse om værgens opgaver og pligter her.

Værgemål for gifte personer

Familieretshuset fører normalt tilsyn med værgemål. Men I de fleste ægteskaber har ingen af ægtefællerne særeje. Det betyder, at der er formuefællesskab i ægteskabet, og at ægtefællerne har en såkaldt delingsformue.

I disse tilfælde gælder reglerne om Familieretshusets tilsyn med et værgemål kun, hvis værgen også er ægtefællen.

Hvis værgen derimod er en anden end ægtefællen, bestyrer værgen og ægtefællen sammen den del af delingsformuen, der er omfattet af værgemålet. Det fremgår af værgemålslovens § 33, stk. 1.

Dette betyder bl.a.

  • at værgen ikke skal aflægge regnskab over for Familieretshuset eller forvaltningsafdelingen
  • at værgen ikke skal have særlige dispositioner, for eksempel salg af fast ejendom, godkendt af Familieretshuset
  • at formuen ikke skal forvaltes i en godkendt forvaltningsafdeling

Af værgemålslovens § 33, stk. 1, fremgår:

”Er en gift person under værgemål efter lovens § 5 eller tillige efter § 6, bestyrer værgen i forening med den anden ægtefælle den del af delingsformuen, der er omfattet af værgemålet.”

Det betyder, at værgen og den anden ægtefælle i fællesskab råder over den del af delingsformuen, der er omfattet af værgemålet. Reglen omfatter kun den bodel, som tilhører personen under værgemål.

Selvom værgen handler i forening med ægtefællen i forhold til delingsformuen, er det fortsat værgens opgave og pligt at sikre, at midlerne kommer personen under værgemål til gode. Læs mere om værgens opgaver og pligter her.

Det har følgende betydning, at værgemålet er omfattet af § 33, stk. 1:

  • Værgemålet er ikke omfattet af Familieretshusets sædvanlige tilsyn.
  • Der skal ikke aflægges regnskab.
  • Der kræves ikke forhåndsgodkendelse af bestemte dispositioner.
  • Midler skal ikke indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling.
  • Værgen og ægtefællen kan i forening – uden Familieretshusets godkendelse – kræve indestående midler udbetalt, sælge og købe fast ejendom og stifte gæld.

Konflikt mellem værge og ægtefælle:

Familieretshuset har ikke mulighed for at løse konkrete konflikter mellem værgen og ægtefællen. Ved evt. uenighed må der enten beskikkes en anden værge, eller der kan blive tale om at værgemålet bliver uden anvendelse af § 33, stk. 1. Det sidste vil betyde, at de almindelige regler om Familieretshusets tilsyn kommer til at finde anvendelse. Læs mere om værgens opgaver og pligter her.

Værgemål for børn og unge

Du kan læse om mindreårige her.

Klage

Til domstolene

Du kan klage til retten over Familieretshusets afgørelser om etablering, ændring og ophævelse af værgemål.

Hvis du vil klage, skal det ske inden 4 uger efter, at du har fået besked om afgørelsen.

De samme personer og myndigheder, som kan søge om værgemål, kan også klage til retten over Familieretshusets afgørelser.

Hvis du vil klage over en afgørelse, skal du meddele det til Familieretshuset. Vi sender så sagen til retten.

Hvis du kun vil klage over Familieretshusets afgørelse om, hvem der skal være værge, skal du i stedet klage til Civilstyrelsen, se nedenfor.

Til Civilstyrelsen

Du kan klage over de fleste af Familieretshusets afgørelser vedrørende værgemål til Civilstyrelsen. Dog skal klager over etablering, ændring og ophævelse af værgemål behandles af retten. Se ovenfor.

Du kan kun klage over en afgørelse, hvis du er part i sagen.

Du kan sende klagen til Familieretshuset. Vi sender så klagen videre til Civilstyrelsen sammen med sagens akter. Sender du klagen direkte til Civilstyrelsen, vil Civilstyrelsen bede Familieretshuset om at få tilsendt sagens akter.

Der gælder ingen klagefrist i forhold til klager til Civilstyrelsen.

Hvis du vil vide mere

Lov om værgemål. Se en her.

Bekendtgørelse om værgemål. Se den her.

Bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager. Se den her.

Civilstyrelsens hjemmeside. Se den her.

Civilstyrelsens værgevejledning. Se den her.

Har du brug for yderligere oplysninger, så kontakt Familieretshusets Borgerinformation. Se side her.