Tanja er drivkraft i værgemålssager
At oprette værgemål er en stor og indgribende beslutning. Men for nogen kan det være nødvendigt. Tanja ved, hvad værgemål kan betyde, og ikke mindst hvad det kræver af få dem oprettet. Det bruger hun nemlig det meste af sin dagligdag på.
Tanja Dige Ranck, Kontorfunktionær, Værgemål
Ansat i Familieretshuset siden august 2018.
”Jeg havde aldrig hørt om værgemål, inden jeg startede i Familieretshuset. Men nu har jeg fundet ud af, hvor vigtigt et område det er, vi arbejder med. Det giver mig en stor motivation.”
Sådan fortæller Tanja om hendes første møde med værgemålsområdet i 2018. Siden da har hun haft fingrene i et utal af værgemålssager, hvor hver dag byder på spændende opgaver:
”Mine opgaver er mangeartede – og jeg sidder sjældent med det samme. Jeg journaliserer indkommen post. Jeg klargør ansøgninger og placerer dem på de forskellige sagstrin i vores elektroniske journalsystem. Jeg indhenter oplysninger, hvis vi mangler. Jeg rykker for oplysninger. Jeg sender sager i høringer inden afgørelser. Jeg oversender klager til retter og civilstyrelsen. Jeg indhenter domme fra retterne. Jeg orienterer værger om deres offentlige regnskabspligt, og så holder jeg møder med borgere på fremtidsfuldmagtsområdet.”
Meget ping-pong med juristerne
Tanja og hendes kolleger i HK-teamet træffer ikke afgørelser i sagerne, og de holder sig også ude af den juridiske del af sagsbehandlingen, som de lader juristerne om. Men ingen sager løses alene, og der er enormt meget pingpong mellem HK-teamet og juristerne hele vejen igennem sagsbehandlingen.
”En sag skal normalvis igennem syv trin, fra vi modtager en ansøgning til den er behandlet og afsluttet. Og i HK-teamet har vi sagerne i hånden mange gange undervejs i det flow. Det kræver ofte, at vi taler sammen med den jurist, der er på sagen, hvis der er noget, der skal afklares eller aftales. Og det samarbejde kan jeg enormt godt lide,” forklarer Tanja og fortsætter:
Juristerne har en stor faglig viden, som vi kan lære af. Men omvendt kan de heller ikke kunne undvære os, fordi vi i HK-teamet er dem, der klarer alt rugbrødsarbejdet rundt om selve den juridiske afgørelse.
Og den udmelding anfægter ingen jurister. De er nemlig lige så glade for HK’erne som HK’erne er for dem.
Ny opgave giver mere borgerkontakt
I 2017 blev det muligt at oprette det, der kaldes fremtidsfuldmagter. Det er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis man skulle blive syg eller miste evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold. Fremtidsfuldmagter laves for de flestes vedkommende i samarbejde med en advokat, men for de borgere, der er fritaget for digital post, så varetages opgaven i Familieretshuset.
”Borgerne, der er fritaget for digital post kommer ind til os til en samtale. Jeg har egentlig altid været en del af de her møder, men i starten var det juristerne, der holdt møderne, og så var jeg referent. Men som noget nyt er det nu mig og mine kolleger i HK-teamet, der afholder møderne med borgerne, og det synes jeg er rigtig godt,” forklarer Tanja.
For Tanja har det været rart at få flere opgaver og et større ansvar. Og så er hun også glad for den personlige borgerkontakt, som opgaven indebærer:
”Det er dejligt også af og til at kunne møde borgerne bag ved ansøgningerne. Det er en opgave, der er vokset mere og mere på mig. Min opgave på møderne er at vurdere habilitet, så vi er sikre på, at en borger er habil till at kunne underskrive. Og hvis der er noget, jeg bliver i tvivl om undervejs i mødet, så kan jeg altid kalde en jurist ind,” siger Tanja. Og det viser meget godt, hvordan opgaver og ansvar deles på tværs af hele værgemålsenheden – ligegyldig hvilken uddannelse, man har med i bagagen.
Vidste du, at det I september 2017 blev muligt at oprette en fremtidsfuldmagt?
Fremtidsfuldmagter bliver mere og mere udbredte, det ses tydeligt, idet Familieretshuset i 2017 ikraftsatte 1 fremtidsfuldmagt, mens de i 2021 ikraftsatte 1097 fremtidsfuldmagter.