8. marts 2021

Mundbind er nu frivilligt under møder i Familieretshuset

Det er fra den 9. marts ikke længere et krav at bære mundbind under borgermøder, når man sidder ned i mødelokalet, og der holdes to meters afstand, eller der benyttes plexiglasafskærmning.

Du skal som besøgende i Familieretshuset fortsat benytte mundbind i venteværelse, gangarealer og til og fra møderne. Det samme skal medarbejderne i huset.

Årsagen til, at Familieretshuset nu kan lempe en smule på forholdsreglerne under borgermøderne, er det lavere smittetal i det meste af landet.

Opfordring til test inden møde i Familieretshuset

Medarbejdere, som afholder borgermøder i Familieretshuset, opfordres til at lade sig teste minimum en gang ugentligt, som myndighederne anbefaler.

Skal du til møde i Familieretshuset, vil vi også gerne opfordre dig til at lade dig teste, inden dit møde.