26. april 2022

Forsinkelser på Digital Post

Efter at hele Danmark er overgået til Ny Digital Post, har der været en række mindre udfordringer. I Familieretshuset har vi oplevet, at noget Digital Post har været forsinket. Hvis det har betydning i din sag, vil vi kontakte dig.

Digital Post, der er sendt enten til eller fra Familieretshuset den 21., 22. og 28.- 31. marts er først kommet frem den 21. april 2022. Der har således været op til en måneds forsinkelse på brevene.

Denne forsinkelse kan have haft betydning for sagsbehandlingen af en række sager. Familieretshuset vil kontakte dig, hvis det er tilfældet for din sag.

Problemer med at se Digital Post?

Hvis du stadig oplever problemer med at se din digitale post på fx e-Boks, så skyldes det muligvis en manglende tilladelse eller opdatering. Læs mere herom under ofte stillede spørgsmål på borger.dk

Familieretshuset anbefaler, at du i øjeblikket tilgår din digitale post via Borger.dk eller Virk.dk.