Di­gi­tal fuld­magt

Advokater og partsrepræsentanter skal anmode om Digital Fuldmagt for at kunne indsende en digital ansøgning for en anden person i en sag i Familieretshuset.

Funktionaliteten ”Digital Fuldmagt” kan kun anvendes til at søge på vegne af en anden person i følgende selvbetjeningsløsninger:

  • Ansøgning om ændring af bopæl
  • Ansøgninger om forældremyndighed – for både biologiske og ikke biologiske forældre
  • Ansøgninger om samvær – for både biologiske og ikke biologiske forældre

Repræsentér en anden person med en Digital Fuldmagt

Digital Fuldmagt betyder, at både professionelle partsrepræsentanter (fx advokater) og private partsrepræsentanter (fx pårørende) skal anmode om en Digital Fuldmagt, før de kan indsende en ansøgning for en anden person i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær.

Den person, der ansøges på vegne af, kan også give fuldmagten digitalt til vedkommendes partsrepræsentant. Begge parter skal underskrive, før en fuldmagt er gældende.

Vejledning til at oprette digital fuldmagt

Familieretshuset henviser til borger.dk, hvor der ligger vejledninger til, hvordan fuldmagt oprettes:

Til advokater: Sådan tildeler du en fuldmagt fra en borger til en medarbejder.